Logo.png
Søg
Close this search box.

Sådan laver du
en plakatvæg

Plakatvægge er en smuk, personlig måde at tilføje karakter til dit hjem og udfylde tomme vægge.

Det er nemt at designe en plakatvæg med din yndlingskunst og -fotos, 3D-elementer, tekstilophæng og meget mere.
Og det bedste er, at du ikke behøver meget plads for at få det til at fungere.
Læs videre for at opdage vores bedste idéer til plakatvægge og bedste tips til, hvordan du skaber en plakatvægge, der føles frisk og moderne. Den eneste regel? At der ikke er regler.

Plakatvægge

HVAD ER EN PLAKATVÆG

En plakatvæg (eller billedvæg) er en samling af vægkunst hængt i en gruppe.
For at lave en plakatvæg kan du overveje at bruge indrammede plakatprint og fotos, tekstiler, malerier, skulpturelle genstande og mere. Det er en nem måde at tilføje en masse personlighed til ethvert rum – stue, spisestue, køkken og endda badeværelse. Plakatvægge bringer også visuel interesse til uventede steder, som en entré, kontoret eller et pulterum.

Uanset om det er afslappet, eklektisk eller kunstfærdigt moderne, er plakatvægge velegnede til enhver boligindretning.
Plakat- eller billedvægge gør brug af det lodrette rum ved at tilføje et ekstra lag af farve, tekstur og dimension til rummet. Når det kommer til selve arrangementet, er mulighederne uendelige. Scroll længere ned for at lære mere om, hvordan du laver en plakatvæg og de forskellige måder, du kan sammensætte den på.

HVORDAN DESIGNER MAN EN PLAKATVÆG

Når du laver en plakatvæg, kan du lægge alle rammerne ud på gulvet for at få en idé om, hvordan arrangementet kommer til at se ud på væggen.
Start med det største billede i midten og læg de øvrige rundt om det.
Lav et layout med størrelser, der varierer fra store til små. Overvej desuden at skifte mellem, hvordan rammerne er placeret – lodret eller vandret.

En anden teknik du kan bruge, når du designer en plakatvæg er at bruge papir som skabelon. Tegn alle dine rammer på et stort stykke kraftpapir, klip dem derefter ud og tape dem til væggen. Det er nemt at flytte rundt på dem, indtil du får den balance, du ønsker, og brug derefter papirskabelonen som en guide til, hvor du skal placere dine søm/skuer og hængebeslag. Vi anbefaler at placere det midterste billede cirka i øjenhøjde. Hvis du har højere til loftet, kan du slippe afsted med at placere din plakatvæg højere oppe.

Billeder fra butikken
Billeder fra butikken

ideer til En plakatvæg i stuen

Skab en god og indbydende stemning i dit hjem med en moderne plakatvæg i stuen. Det vil ikke kun hjælpe med at skabe et fokuspunkt, det kan også fungere som et storyboard for dit liv.

Har du brug for nogle tips eller ideer til en plakatvæg?
Når du hænger en plakatvæg op, skal du huske på, at store billedrammer ser godt ud med lidt mere luft omkring, mens små fotorammer har en tendens til at se bedst ud, når de er grupperet tættere sammen. At hænge en plakatvæg op kan føles uoverskueligt og svært, men når du først begynder, vil du snart se et naturligt mønster dukke op.

For mere inspiration, skal du bare scrolle videre og udforske vores ideer til plakatvægge i stuen.

IDEER TIL AT VISE DINE PLAKATER FREM

PLAKATER PÅ EN HYLDE

Lange udstillingshylder tilføjer dimension til dine vægge og udgør den perfekte støtte til dine plakater. Det er en god mulighed for dig, der ikke er klar til at sætte alt for mange søm i væggene. Lav forskellige udtryk med forskellige størrelser, såsom A5 rammer og et par A4 rammer mixed med en i str. 30×40 cm. Bland også farver, sæt dine fotografier eller plakater i lag på hylden. Skift dem ud med jævne mellemrum for at holde din plakatudstilling frisk. Brug den ekstra plads til at fremvise alt fra dine plakater til en pæn stak bøger.

SYMMETRISK PLAKATVÆG

Lav et behageligt ensartet statement med en perfekt fordelt sammensætning. En idé er at bruge rammer, der alle (eller næsten) har samme størrelse for at skabe en følelse af visuel sammenhæng. Prøv at bruge et layout med størrelser som A3 eller 50×70 cm billedrammer for et mere iøjnefaldende udstyk. For ekstra fokus kan du bruge en serie fotos eller plakater med en rød tråd.


ALT-ER-TILLADT-PLAKATVÆG

Med sådan et layout skal du tænke ud af boksen med forskellige rammer, størrelser og profiler. Skab enten et gitter af formater eller bring det hele sammen med en sammenhængende farvepalette – vi elsker udseendet af sorte billedrammer eller fotorammer i messing eller hvide toner. Bland afslappet med formelt ved at tilføje fotografier eller tredimensionelle elementer i dit mix, for at skabe en rigtig interessant dynamik.
Prøv at udfylde de mindre åbne rum med A5, 18×24 cm eller 13×18 cm rammer.

Brug plakater i gangarealer

Ofte er der store og lange vægge i gangarealerne. Men det er smalle rum, som sjældent kan møbleres. Brug derfor væggene til at lave en smuk og meningsfyldt modtagelse for dine gæster. Ophæng familieportrætter, blandet med flotte plakater – eller dine allerbedste ferieminder.

Lav allerhelst en blanding af forskellige værker, som tydeligt giver den rette balancer og viser din personlige indretningsstil.

Vi kan anbefale både versionen, hvor man ophænge rammer i samme størrelser i en lang række, sætter passepartout omkring billederne og få en behagelig ensartet ro omkring de forskellige motiver.

Men du kan også lave et virvar af forskellige billeder, farver og størrelser. Når blot det er dine motiver der skaber fokus.

Diverse

IDEÈR TIL DIT LAYOUT

DET LANGE LAYOUT

En ide til en plakatvæg i entreen er at sætte dine yndlingsbilleder i en lang række. Dette fungerer bedst, når du bruger rammer, der er identiske i størrelse og farve – vi elsker det enkle udseende af sort-hvide fotos i kvadratiske billedrammer. For den helt skarpe effekt anbefaler vi at bruge et vaterpas for at holde billederne i en helt lige linje.

DET KLASSISKE MØNSTER

Modigt, moderne og enkelt med en plakatvæg arrangeret i et pænt ensartet gitter. I lighed med det lange layout, vil du gerne sikre dig, at du bruger rammer i identiske i størrelser og farver for den mest enkle effekt. Prøv at gruppere eksempelvis 40×40 cm rammer for et enkelt, sammenhængende look.
I et gangareal er det en god idé, at lave større mellemrum mellem rammerne. Det giver en følelse af luftighed.

PLAKATER I ET HJØRNE

Byg en plakatvæg eksempelvis op ad din trappeopgang.
Det er en nem måde at puste nyt liv (og en lille smule hygge) til et ofte overset rum. Disse typer af lodrette gallerivægge trækker dit øje opad, hvilket giver indtryk af at der er højere til loftet.
Derudover er det en fantastisk måde at fremvise dine yndlings familiebilleder og personlige skatte. Til dette layout vil du sandsynligvis bruge en blanding af rammestørrelser fra str. A4 til str. A2.

AT VÆLGE DE RETTE MOTIVER

Når du vælger motiver til din plakatvæg, skal du stole på dit øje og din mavefornemmelse. Hvis du elsker en plakat på baggrund af dens farvetema, dens stilart eller dens budskab – så passer den ind. Det er din plakatvæg.
Kig rundt i dit eget hjem efter ideer til, hvad der kan indgå i din samling. Det kan være feriebilleder, portrætter, en tegning dit barn har lavet…
Måske har du et lille tæppe og en porcelænsplatte der passer ind? Du bestemmer. Samlet giver det både tekstur og dybde.

Billeder fra butikken

De rette rammer til fotografier

GALLERIVÆGGE

At vælge de rigtige rammer til din fotogallerivæg afhænger af stilen på dit rum. Brug af rammer i forskellige størrelser og former vil give dig en mere legende og eklektisk fotovæg i stuen eller være en stilfuld indretning over sengen. For en sofistikeret fornemmelse skal du holde dine gallerivægrammer og farvepaletten konsekvente.

METALRAMMER

Matte metalrammer har en ikke så kendt super fin effekt: De kan forvandle dine børns kruseduller, fingermalerier, tegnefilm og mere til galleriværdige kunststykker.

TRÆRAMMER

Enkle og naturlige trærammer hængt med masser af plads omkring sig, opskaleret dimensionering og i forskellige størrelser afgiver en luftig, moderne stemning.

BLANDEDE RAMMER

Lav dit helt eget mix af rammeprofiler og opnå en mere personlig stil og som viser at nyt og gammelt er mixet.

FÅ HJÆLP TIL indretning
med plakater

Lad os komme med et professionelt bud.
Det er en 100% GRATIS* service.

*Du betaler kr. 350,- i depositum for at få min. 2 forslag til din plakatvæg. Når vi afslutter handlen fratrækkes de kr. 350,- så servicen bliver 100% GRATIS.

Eksperternes svar på dine spørgsmål omkring plakatvægge

Hvad er det bedste layout til en plakatvæg?
Der er intet layout, der er bedst. Du prøver dig frem. Flytter om på rammerne igen og igen – indtil du er tilfreds og billederne giver et super godt førstehåndsindtryk.

Hvordan vælger jeg de rette rammer til min plakatvæg?
At vælge de rette rammer kommer i høj grad an på det rum din plakatvæg skal hænge i. Vælger du eksempelvis alle rammer i den samme størrelse og farver, kan det virke godt i en plakatvæg med fotografier – f.eks. i stuen eller i området, hvor I har jeres spisebord.

Hvordan måler og ophænger jeg plakatvæggen?
Vi anbefaler altid, at du hænger din plakatvæg i øjenhøjde og med et passende mellemrum imellem rammerne. Mellemrummet størrelse kommer helt an på størrelsen af rammer. Hvad kan du bedst lide? Gå med det…

Hvor hænger man normalt en plakatvæg?
Du kan hænge din plakatvæg i alle rum og på alle vægge.  Det kan være i entréen, gangarealer, i soveværelset og selvfølgelig i stuen, hvor en plakatvæg bare lige giver det sidste for at fuldende indretningen.

Kan man blande fotos og plakater i en plakatvæg?
Ja, for søren. Mix og match fotografier, malerier og plakater. Det er den bedste måde for at opnå en personlig og interessant plakatvæg.

Er det nødvendigt med et overordnet tema i min plakatvæg?
Nej, overhovedet ikke. Men vi plejer at sige, at det nogle gange kan være nemmere at sammensætte plakater og billeder, hvis man vælger f.eks. et farvetema.

Hvordan udvælger jeg de rigtige plakater og billeder?
Når du skal vælge billeder til din plakatvæg, kan du nemt være i tvivl om det skal være familiebillederne eller plakater eller ferieminder. Er du i tvivl om, hvad og hvordan? Første skridt er at få ekspertens råd: SÅDAN STYLES EN HELT TOM VÆG.

Billeder fra butikken

BOOK ET BESØG

Vi kommer gerne i din virksomhed!
Kontakt os helt uforpligtende via denne formular og vi vender tilbage samme dag, indenfor normal arbejdstid.

Plakatvægge
Plakatmix på væggen

BOOK

BOOK GRATIS HJÆLP
Kontakt os helt uforpligtende via denne formular og vi vender tilbage samme dag, indenfor normal arbejdstid.